”Indtil for nylig pegede undersøgelser på, at drenges hjerner - gennemsnitligt set - udvikles langsommere end pigers. Men den nyeste forskning kan ikke genfinde den forskel. Faktisk har man undersøgt de ældre studier med nye analysemetoder, og selv dér kan man ikke finde nogen forskel, når man bruger de nye metoder”.

Det siger Christian Gerlach, professor i kognitiv neurovidenskab ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. Han er af den opfattelse, at der nærmest ikke kan spores kønsmæssige forskelle på børns hjerner.

Det samme gælder voksnes, fortæller han. Og de forskelle, der måtte være, er tæt på umulige at forbinde med forskelle i adfærd og kognitive evner.

”Det giver faktisk ikke mening at snakke om kvinde- og mandehjerner, for vi kan ikke se forskel”, siger han og peger på, at mænds hjerner dog fysisk er større end kvinders.

”Mænds hjerner er 10 til 15 procent større end kvinders hjerner og indeholder omkring 15 procent flere hjerneceller. Det gælder også drenges hjerner i forhold til jævnaldrende pigers. Har det nogen funktionel betydning? Ikke nogen, vi kender. Sandsynligvis afspejler det, at mænds kroppe er lidt større end kvinders”.

Fejlagtig opfattelse har stor udbredelse

Han har selv indtil for relativt nylig holdt oplæg om forskellen mellem drenge og pigers hjerner. 

De var blandt andet baseret på undersøgelser fra 1990’erne, som var nogle af de første undersøgelser, der kiggede på hjernescanninger af børn af begge køn og flere aldre og så sammenlignede resultaterne.

Tesfaye affejer ekspertgruppes løsninger på at løfte drengene

”De studier syntes at vise, at drenge, gennemsnitligt set, haltede et til halvandet år efter pigerne i deres udvikling”, fortæller  Christian Gerlach. 

”Men nu har vi undersøgelser, hvor man har fulgt de samme børn over tid og scannet deres hjerner på forskellige alderstrin. Dér kan vi ikke se forskel på, hvor hurtigt de to køns hjerner udvikler sig”, siger han.

Et af problemerne ved de tidlige undersøgelser er, at de ikke tog højde for drengenes gennemsnitligt lidt større kroppe, fortæller professoren. Det gør man nu, og det forklarer de fleste forskelle, man fandt dengang. 

Genier er faktisk langsomme

Men historien om, at drenge er lidt bagud, er i mellemtiden blevet ’almen viden’ og basis for mange forklaringer om, hvorfor drenge generelt klarer sig dårligere end piger i uddannelsessystemet.

”Dengang vi troede, at der var forskel, kunne vi godt synes, at det var lidt synd for drengene, at de blev sendt i skole samtidig med pigerne, fordi så var de bagud fra starten”, siger hjerneforskeren. 

”Dengang trøstede jeg mig med, at en hurtig hjerneudvikling ikke nødvendigvis er godt. Det er faktisk sådan, at de meget, meget højt begavede ofte har en lidt langsommere hjernemæssig udvikling end os, der ligger indenfor normalområdet. Så det kan godt være, at langsom hjerneudvikling faktisk viser sig at være det bedste”.

Og dét gælder så vidt vides stadigvæk, fortsætter han. De klogeste af os har tilsyneladende en generelt lidt langsommere hjerneudvikling, uanset køn.

”Så jeg vil gerne slå et slag for, at langsom modning ikke nødvendigvis er dårligt. Vi skal vide, at børn på samme alder ikke kan det samme, men den langsomme kan både indhente og overhale dem, der var hurtige i starten. Desuden er udviklingen ofte ikke lineær, men kommer i ryk”.

Hormoner ser også ud til at være uden betydning

Men hvad med hormonerne? Det er en ofte gentagen påstand, at drenge og pigers forskellige hormonelle balancer påvirker alt fra risikovillighed til evnen til at sidde stille. 

Det afviser Christian Gerlach at kunne konkludere.

”Fra de første dage efter fødslen op til teenagealderen er der stort set ingen forskel på drenge og pigers hormoner. I puberteten stiger drenges androgener (mandlige kønshormoner, red.) til tre-fire gange pigers niveau. Men vi kan ikke måle nogen reel effekt af kønshormoner på kognition”, siger han og tilføjer, at det også er meget svært at måle.

”Nogen mener, at de mandlige kønshormoner er grunden til, at mænd tænker mere i systemer, men det er svært at teste med for eksempel forsøg på rotter. Det er ikke sådan, at rotter, der får et skud testosteron, bliver programmører. Oven i det kan det samme hormon have meget forskellig effekt i forskellige arter, så man kan ikke nødvendigvis bare overføre resultater fra dyreforsøg til konklusioner om mennesker”.

Hormonelle forskelle bliver også ofte brugt som forklaring på, at mænd er mere aggressive end kvinder, som omvendt skulle være mere empatiske. 

Ifølge hjerneforskeren er der en del, som tyder på, at mænd gennemsnitligt set er mest aggressive og ja, kvinder er mest empatiske. Der er bare ikke noget, som tyder på, at det er hormoner, der gør forskellen.

”Man kan for eksempel ikke udlede, at de mest aggressive mænd også er de mindst empatiske - eller omvendt, at de mest empatiske kvinder, er de mindst aggressive". 

"Desuden er der et stort overlap, hvor kvinder er lige så aggressive som de fleste mænd og mænd, der er lige så empatiske som de fleste kvinder. Der er heller ikke påvist nogen sammenhæng mellem det mandlige kønshormon testosteron og aggressiv adfærd, hverken blandt mænd eller kvinder. Ikke engang hvis vi øger mængden af testosteron gennem indsprøjtninger, kan vi se en sammenhæng med øget aggressivitet", forklarer han.

Ét sted er der forskel

Det eneste sted, hvor moderne hjerneforskning har fundet en kønsforskel, der ikke kan forklares med individuelle variationer blandt henholdsvis mænd og kvinder, er i forhold til rumlig intelligens, fortæller Christian Gerlach.

Mental rotation

Mental rotation er evnen til at kunne dreje ting inde i hovedet. Der er en disciplin, som mænd er 12 procent bedre til end kvinder – i gennemsnit. Det er den største kønsmæssige forskel, forskningen kender til, når man tager højde for variationer indenfor samme køn.

”Det gælder for eksempel ’mental rotation’, som er en type opgaver, hvor man skal kunne dreje et objekt i fantasien og se, om det er helt magen til et andet objekt. Dér er mænd i snit 12 procent bedre til end kvinder", siger han.

Men forskningen viser også, at mændenes fordel fordufter, hvis man ændrer en lillesmule på præmissen for opgaven.

"Hvis man inden testen fortæller dem, at det er en evne, der er vigtig for at designe tøj, så klarer mændene sig dårligere, end de ellers ville have gjort”.

Nu er det de færreste, der i hverdagen har brug for at gå rundt og dreje abstrakte former i hovedet, men mænds evner ud i rumlig forståelse giver sig også udslag i nogle lidt mere brugbare ting – for eksempel evnen til at skabe og bruge mentale kort. 

Det er der forskning, som peger på, siger professoren, som understreger, at det er en gradsforskel, ikke en klasseforskel.

”Og vi ved ikke, om det er en medfødt eller tillært forskel”, tilføjer han.

Ligestillet samfund fører til lige resultater

Så alt tyder på, at miljø og kultur har en ret stor betydning for de kønsmæssige forskelle på, hvordan børn og voksne klarer sig på forskellige områder, siger Christian Gerlach.

”Kigger vi på store undersøgelser af læsning og matematik, kan vi se, at effekten af køn svinger ret meget fra land til land. Især indenfor læsning og lidt mindre indenfor matematik. Jo mere ligestillet et land er, jo mindre er forskellen mellem kønnene, når vi kigger på deres evner i matematik. Det peger på, at kultur er en vigtig variabel, der påvirker kønsforskelle”.

Han fortsætter: 

”Noget af det, vi ser, som påvirker sammenhængen mellem køn og matematikpræstationer er, at jo flere kvindelige forskere og rollemodeller, desto bedre bliver pigerne til matematik. Samme tendens ser vo indenfor naturvidenskab. Men indenfor læsning ser vi det omvendte: Jo flere kvindelige rollemodeller og jo mere ligestilling, jo større er forskellen på drenge og pigers evne til at læse i det pågældende land – med piger som de bedste”.

De kønsforskelle, der er studeret systematisk gennem de sidste 100 år, synes at være blevet mindre med tiden, efterhånden som verden er blevet mere ligestillet. 

Som det ser ud lige nu, er den eneste solide forskel, at drenge og mænd gennemsnitlig har lidt bedre rumlige evner end piger og kvinder. Og selv her kan køn dog i bedste fald kun forklare godt 12 procent af den variation man ser i befolkningen som helhed.

”Men”, understreger Christian Gerlach, ”der er stadig meget, vi ikke ved om hjernen. Lige nu ser det ud som om, at kønsforskelle ikke har den store betydning, men fremtidige, mere følsomme metoder kan måske afsløre noget andet”.