”Folkeskolen skal strømlines med obligatorisk kernepensum”

Sådan lød overskriften for to år siden på en artikel i Skolemonitor, hvor Dansk Folkepartis partiformand Morten Messerschmidt sammen med partiets undervisningsordfører Alex Ahrendtsen præsenterede et nyt stort skoleudspil fra partiet.

De to fortalte ganske opsigtsvækkende, at de mente, at de danske folkeskoler burde begynde at følge et pensum eller et nationalt curriculum.

Budskabet blev med det samme fejet af bordet af både skolens parter og de fleste partier. Men spørger man i dag Alex Ahrendtsen, er det nystartede arbejde med at lave nye læreplaner – der kommer til at hedde fagplaner – faktisk i tråd med de tanker, partiet havde med et pensum.

For her er et af de centrale pejlemærker, at fagplanerne som noget nyt skal udpege fagenes kernestof - noget, der i dag kun findes i gymnasiernes læreplaner. 

I folkeskolen er det til gengæld et nybrud og første gang siden Pisa-chokket i starten af 00’erne, at politikerne er klar til at tale mindre om, hvad børnene kan forventes at få med sig af konkrete færdigheder, og mere om hvordan og i hvad eleverne bliver undervist.

Ifølge Alex Ahrendtsen stammer ideen om at kigge på gymnasiernes læreplaner oprindeligt fra Dansk Folkeparti.

Nyhedsanalyse

Er Tesfayes opgør med ”røvkedelig” undervisning skolens bedste nyhed?

”Der var massiv modstand til vores udspil fra mine kolleger i Folketinget, fra lærerne, fra skolelederne, fra hele miljøet om skolen. Der er faktisk ikke nogen, der synes, at det var en god ide. Men nu står vi her to år efter, hvor alle virkelig bakker op. Det er en fantastisk udvikling”, siger Alex Ahrendtsen, som har inviteret Folkeskolen på besøg på sit kontor på Christiansborg for at fortælle om, hvad han oplever, der er sket fra partiet præsenterede sine tanker om et nationalt curriculum til, at alle partier er enige om, at det er en god ide, at skolens indhold igen skal til at være mere styrende for undervisningen.

”Der var mange, der stødte sig på ord som curriculum eller nationalt pensum, men jeg kunne ikke helt forstå hvorfor. For jeg vidste, at man i gymnasiet har pensum, og det har man haft i mange år. Men det gik op for mig, at det var der ikke mange, der vidste”, fortæller skolepolitikeren fra Dansk Folkeparti.

Frihedsønske bekymrede

Behovet for et fast pensum for alle skoler voksede ifølge skolepolitikeren endda i takt med, at der blev mere og mere politisk konsensus om, at folkeskolen skulle have mere frihed. 

For frihedsdagsordenen er langt fra groet i Dansk Folkepartis baghave, fortæller han.

”Jeg blev faktisk mildt sagt bekymret, for historisk set er folkeskolen meget fri. Lærerne har næsten total didaktisk og pædagogisk frihed, hvis man ser bort fra den katastrofale folkeskolereform, og så ville de gud hjælpe mig frisætte skolen endnu mere. Der tænkte jeg: ’det her ender galt’”, siger han.

For Alex Ahrendtsen mener grundlæggende, at det vil føre til ”flipperi”, hvis ikke der er en ”vis forankring i, hvad eleverne skal lære eller møde i undervisningen”.

”For ellers kommer det til at flyde som i 1990’erne, hvor vi landede på niveau med Trinidad og Tobago”, siger han.

Derfor valgte Alex Ahrendtsen herefter at benytte enhver given lejlighed til at tale for sit ønske om et nationalt curriculum, fortæller han.

”Jeg kunne se, at parterne blev meget stødt over det, og jeg var også meget direkte”, siger Alex Ahrendtsen.

Pludselig vendte stemningen

Siden skulle det vise sig, at uenigheden måske ikke var så stor alligevel. For under sidste års Folkemøde på Bornholm mødtes Alex Ahrendtsen med lærernes formand i Danmarks Lærerforenings hus i Allinge Havn.

”Efter jeg havde forklaret, hvad jeg mente med pensum, spurgte han; ’Er det læreplaner, du mener?’ ’Ja, det var det, hvorfor spørger du?’ ’Vi er ikke glad for ordene pensum og curriculum’. Så forklarede han, hvordan Lærerforeningen så på det, og det viste sig, at vores tanker faktisk var meget ens. Så sagde jeg; ’Hvis I slår jer på pensum, så lad os da hellere bruge ordet læreplaner’”, siger han.

Den gode stemning fortsatte, og inden de og resten af den politiske elite forlod solskinsøen foreslog Alex Ahrendtsen, at han og lærerformanden sammen formulerede en kronik, hvor DLF og Dansk Folkeparti i fællesskab kunne argumentere for, hvorfor der er brug for læreplaner med fokus på fagenes indhold.

”På det tidspunkt var det 10 år siden, at Dansk Folkeparti og Lærerforeningen havde skrevet en kronik sammen. Det var en god anledning til, at vi gjorde det igen. Den var de med på. Så i august og september skrev vi frem og tilbage på kronikken. Den blev rigtig god og konkret, synes jeg”, siger Alex Ahrendtsen.

Kronikken skabte et andet sprog og fortælling

Da den kom ud, sendte han den til undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og ordførerne fra de øvrige partier.

”Jeg kunne mærke, at nu begyndte tingene at ændre sig, fordi vi nu brugte ordet læreplaner, og der er ingen tvivl om, at kronikken fik enorm betydning. Den skabte et helt andet sprog og fortælling”, fortæller Alex Ahrendtsen.

Modtagelsen fra ministeren var positiv, fortæller han.

”Han var enig i, at der var brug for at ændre på læreplanerne”, siger han.

Siden blev det til reelle forhandlinger, hvor Alex Ahrendtsen fik skrevet ind, at ekspertgruppen bør finde en del af sin inspiration i læreplanerne på gymnasierne, mens det eksempelvis var Radikales undervisningsordfører Lotte Rod, som bragte det endelige navn Fagplaner til bordet.

”Vi kommer til at se nogle historisk svære diskussioner om fagenes indhold”

”Det er hendes fortjeneste. Hun havde talt med Keld Skovmand, som havde anbefalet, at vi kiggede lidt på fagplanerne fra 1976, som viste sig at være forbavsende gode”, siger han.

Derfor kernestof vigtigt

Generelt oplevede DF-politikeren, at forhandlingerne var en usædvanlig god oplevelse.

”Forhandlingerne var overraskende ukontroversielle og enormt harmoniske. Det er noget af det bedste, jeg har oplevet som folketingspolitiker. Kemien var god, og vi lyttede til hinandens argumenter, og hele vejen rundt om bordet var der enighed”.

Hvorfor mener du, at det er så vigtigt, at man nu skal til at styre efter indhold i stedet for mål?

”Vi er selvfølgelig interesserede i, at vi sikrer os, at eleverne bliver præsenteret for en grundviden, og den viden skal være nogenlunde ens i hele landet, så vi ikke er afhængighed af, hvor lidenskabelige lærerne eller skolelederne er”, siger han peger på, at der også er flere gevinster ved at gå fra et mål- til et indholdsfokus.

”Vi har set, at undervisningsmaterialet er kommet til at være for styrende for indholdet af undervisning. Det er enormt uheldigt, at vi er kommet til at udlicitere det til nogle tilfældige forlag eller digitale platforme, som kommunerne har købt. Og nok så vigtigt gør det igen det relevant at have rigtige bøger. Det er en kæmpe gevinst”.

Inden sommerferien skal ekspertgruppen aflægge status til partierne i folkeskoleforligskredsen, hvorpå partierne giver en melding på, om de synes, at ekspertgruppen er på rette vej.

Det bliver vel et ret afgørende statusmøde med ekspertgruppen. Kan der vise sig at blive nogle uenigheder i forligsgruppen, når gruppen bliver mere konkret?

”Det er der ingen i tvivl om. Det gode er, at vi alle sammen er enige om, at indhold fremover skal være kernen i folkeskolen. Men det er klart, at meget afhænger af ord og formuleringer, fordi vi alle har en forforståelse for, hvad vi lægger i ord”, siger Alex Ahrendtsen.

Vi kommer ikke til at blande os

Efter ekspertgruppens arbejde bliver det op til en række faggrupper at udvælge det endelige indhold til hvert af fagenes fagplaner.

Vil I blande jer, hvis faggrupperne peger på indhold, som I ikke er enige i?

”Nej. Det er ikke politikerne, der skal vurdere, hvad der er det vigtigste. Det skal jeg ikke fortælle dem, og det skal Radikale heller ikke. For vi bliver aldrig enige. Jeg stoler på, at fagfolkene har styr på det”.

Da Mattias Tesfaye præsenterede den store skoleaftalen, var det helt afvejende pengene til at løfte de fagligst svageste elever og slidte faglokaler, flere valgfagstimer, færre afgangsprøver, og den helt nye opfindelse i form af en timebank, som fik opmærksomheden.

Januar: Her er ønskerne fra skolens parter

Alligevel valgte ministeren at pege på arbejdet med nye fagplaner som det vigtigste i skoleaftalen.

Er du enige med Tesfaye i, at det her er det vigtigste element i skoleaftalen?

”Ja, det er absolut det vigtigste. Det kommer ikke bare til at sætte kursen for folkeskolen igennem mange generationer, men så sandelig også for læreruddannelsen. For uddannelsen bliver nødt til at levere lærere, der kan leve op til fagplanerne”.